Sådan. . . hæftes opgaver
Disse funktioner gør det muligt at hæfte dine opgaver. Vælg Ingen hæftning eller vælg antallet af hæfteklammer, der skal placeres i hvert sæt. De tilgængelige hæftemulighederne afhænger af efterbehandlertypen.
Bemærk: Visse materialer og papirtyper, -formater og -vægte kan ikke hæftes.
Sådan hæftes en opgave:
1. Åbn driveren ved at vælge Egenskaber i programmets udskrivningsdialogboks.
2. Vælg fanen Papir/Output.
3. Vælg en hæfteindstilling i menuen Efterbehandling.
4. Klik på OK for at lukke driveren og vende tilbage til udskrivningsdialogboksen.
Sådan. . . reduceres/forstørres sider
Printerdriveren gør det muligt at ændre sidens format ved udskrivning. Du kan vælge at justere billedet på mellem 25 og 400% af det originale format.
Sådan reduceres eller forstørres sidens format:
1. Åbn driveren ved at vælge Egenskaber i programmets udskrivningsdialogboks.
2. Vælg fanen Printkvalitet.
3. Anvend skyderen til Reduktion/forstørrelse til at angive den ønskede procentsats.
4. Klik på OK for at lukke driveren og vende tilbage til udskrivningsdialogboksen.
Sådan. . . sorteres opgaver
Denne funktion anvendes til at sortere de færdige sæt.
Sorterede: Udskriver og leverer to eller flere kopier af et dokument som separate sæt (1,2,3... 1,2,3...).
Stakkede: Udskriver og leverer to eller flere kopier af et dokument som separate sæt af hver side (1, 1, 1... 2, 2, 2... 3, 3, 3...).
Sådan sorteres en opgave:
1. Åbn driveren ved at vælge Egenskaber i programmets udskrivningsdialogboks.
2. Vælg fanen Avanceret.
3. Åbn gruppen Papir/output.
4. Vælg Sorterede i rullemenuen Levering.
5. Klik på OK for at lukke driveren og gå tilbage til udskrivningsdialogboksen.
Bemærk: Funktionen Levering kan kun vælges, hvis der ikke foretages hæftning, og der er valgt mere end et sæt.
Sådan. . . udskrives fortrolige opgaver
Hvis du vælger Fortrolig udskrivning, kan du automatisk tilbageholde en opgave i printerens interne kø, indtil du er klar til hente opgaven. Opgaven udskrives ikke, før der indtastes et kodeord på printerens betjeningspanel for at frigive opgaven til udskrivning.
Hvis du vil udskrive en opgave som Fortrolig udskrivning, skal du indtaste et identifikationsnummer eller kodeord. Nummeret (kan indeholde mellem fire og ti cifre og vælges af systemadministratoren) kan være enhver numerisk værdi, der indeholder tallene fra 0 til 9.
Bemærk: Indstillingerne for Fortrolig udskrivning gælder for alle dine udskrivningsopgaver, indtil du vælger en anden Opgavetype og lukker printerdriveren.
Sådan sendes en fortrolig opgave til printeren:
1. Åbn driveren ved at vælge Egenskaber i programmets udskrivningsdialogboks.
2. Vælg Fortrolig udskrivning under Opgavetype på fanen Papir/output.
3. Dialogboksen Fortrolig udskrivning vises. Indtast et kodenummer i feltet Kodeord.Indtast det samme nummer igen i feltet Bekræft kodeord for at bekræfte dit kodeord.
4. Klik på OK to gange for at lukke dialogboksen Fortrolig udskrivning og driveren.
5. Klik på OK for at overføre udskrivningsopgaven. Opgaven tilbageholdes på Xerox-systemet.
Sådan frigives en fortrolig udskrivningsopgave på printeren:
1. Tryk på Opgavestatus.
2. Vælg Uafsluttede udskrivningsopgaver eller Alle uafsluttede opgaver.
3. Find og vælg navnet på den opgave, som du ønsker at udskrive.
4. Tryk på Frigiv.
5. Indtast dit kodeord.
6. Tryk på Accept for at udskrive opgaven.
Sådan. . . vælges forskydning af sæt
Denne funktion forskyder hvert sæt i en flersidet udskrivningsopgave i forhold til hinanden, når opgaverne leveres i udfaldsbakken eller et rum. Dette gør det lettere at sortere og håndtere dokumenter, når der udskrives flere kopier af samme dokument.
Sådan vælges forskydning:
1. Åbn driveren ved at vælge Egenskaber i programmets udskrivningsdialogboks.
2. Vælg de ønskede udskrivningsindstillinger.
3. Vælg fanen Avanceret.
4. Udvid indstillingerne under Papir/output og vælg Forskyd sæt.
5. Vælg en indstilling i listen Forskyd sæt.
Ingen forskydning: Forskyder ikke sættene.
Forskyd hvert sæt: Forskyder hver kopi af en flersidet udskrivningsopgave.
6. Klik på OK for at lukke driveren og vende tilbage til udskrivningsdialogboksen.
Sådan. . . vælges Hulning
Vælg Ingen hulning eller det antal huller, der skal udstikkes i papiret, når opgaven er udskrevet.
Bemærk: Visse materialer og papirtyper, -formater og -vægte kan ikke hulles.
Sådan vælges Hulning:
1. Åbn driveren ved at vælge Egenskaber i programmets udskrivningsdialogboks.
2. Vælg fanen Papir/output og dernæst Hulning i menuen Efterbehandling.
3. Klik på OK for at lukke driveren og vende tilbage til udskrivningsdialogboksen.
Page url: http://itportal.eucnord.dk?udskrivningsmuligheder_fra_pc.htm