Opdatering af CSP (Crypto Service Provider) - Ny sikkerhedssoftware til Digital Signatur
Den 23/2 2009 skifter DanID til en ny version af vores CSP. CSP’en er det program der installeres sammen med den digitale signatur, der bl.a. sikrer, at signaturen altid er beskyttet af et password af en fornuftig kvalitet.
Denne opdatering er ikke relevant for brugere med hardwarebeskyttet signatur, f.eks. eToken. Brugere af Signaturserver vil heller ikke have behov for denne opdatering. Derudover er opdateringen ikke relevant hvis man benytter MAC eller Linux.
De vigtigste ændringer i den nye version er følgende:
| · | En nemmere og mere smidig brugeroplevelse ved installation på Windows Vista. |
| · | Mulighed for installation på 64 bit udgaver af Windows. |
| · | Understøttelse af sikker email i Windows Mail på Vista. |
| · | Bedre understøttelse af sikker email i Lotus Notes ved hjælp af smartcard emulering |
| · | DanID branding af installationspakke og komponenter. |
| · | Diverse tekstrettelser. |
Udrulningen vil ske på følgende måde:
| 1. | Nye brugere uden CSP vil få softwaren installeret i forbindelse med udstedelse |
| 2. | Eksisterende brugere vil få softwaren når de |
| a. | Indlæser deres signatur fra en sikkerhedskopi |
| b. | Fornyer en eksisterende signatur |
| c. | Henter softwaren manuelt fra danid.dk |
Nødvendige brugerrettigheder for installation af ny CSP
Når den nye CSP sættes i drift d. 23/2 2009 vil udstedelse, fornyelse samt indlæsning af sikkerhedskopier kræve at den nye CSP benyttes. Det betyder at brugeren enten skal have rettigheder til at installere CSP’en i forbindelse med installationen, eller at den nye CSP allerede skal være udrullet centralt.
Er dette ikke tilfældet vil processen stoppe og meddele at installationen/fornyelsen/indlæsningen ikke kan gennemføres.
Har man som IT-afdeling behov for et internt testforløb eller at forberede en central udrulning kan man allerede i dag hente den nye version på
https://gandalf.certifikat.dk/csp/authenticode/csp.msi eller
https://gandalf.certifikat.dk/csp/authenticode/csp.exe
NB! Denne nye version af CSP’en kan dog IKKE benyttes mod DanID’s systemer før d. 23/2 2009. Forsøges installation, fornyelse eller indlæsning af sikkerhedskopi med denne version vil DanID forsøge at installere den nuværende (ældre) version af CSP’en.
DanID har testet softwaren med nedenstående konfigurationer.
Browser/Styresystem |
Windows 2000 |
Windows XP SP3 |
Windows Vista SP1/SP2 32bit |
Windows Vista SP1/SP2 64bit |
Windows 7 32/64 bit (beta) |
|
Internet Explorer 6 |
Ja |
Ja |
N/A |
N/A |
N/A |
|
Internet Explorer 7 |
N/A |
Ja |
Ja |
Ja |
N/A |
|
Internet Explorer 8 |
N/A |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
|
Firefox 3 |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Ja |
Med hensyn til java er version 1.4.2 til 1.6.11 understøttet og testet. Nyere versioner vil blive tilføjet efterhånden som de udgives.
Page url: http://itportal.eucnord.dk?nyheder.htm